Verksted 32

Hvordan integrerer man de matematiske kompetencer i den daglige matematikundervisning, så eleverne samtidig bliver klar til afgangsprøven

I Danmark oplever vi et stort fokus på træningsopgaver og udenadslære. Det gav måske god mening tidligere, men det bliver mindre relevant, når man kigger på, hvad eleverne egentlig skal kunne, når de træder ud i samfundet efter endt skolegang.

For at imødekomme denne udfordring, beskrev Mogens Niss m.fl. 8 matematiske kompetencer, som et alternativ til de traditionelle pensumbeskrivelser. Disse kompetencer skal være en integreret del af alle forløb, men det har vist sig, at det er tungt at ændre retning på matematikundervisningen i folkeskolen.

En måde at gøre det på, er ved at ændre på afgangsprøverne og vente på, at disse ændringer virker tilbage på matematikundervisningen. Mange lærere mangler dog stadig gode ideer til, hvordan man kan arbejde meningsfuldt med de matematiske kompetencer, så man samtidig forbereder eleverne til at gå til den afsluttende prøve. Der behøver dog ikke nødvendigvis at være forskel mellem de to mål, og vi vil i dette værksted vise eksempler på, hvordan man kan arbejde kompetenceorienteret og samtidig gøre eleverne klar til både den mundtlige og den skriftlige afgangsprøve.

Fokus er på at gøre eleverne til de aktive opdagelsesrejsende i matematikkens verden, samtidig med at de argumenterer om og sætter ord på matematikken.

Eksemplerne vil være fra både barnetrinnet og ungdomstrinnet.

Vi vil på værkstedet bruge digitale værktøjer og bl.a. bruge GeoGebra, Padlet og skærmoptagelser til vores aktiviteter. For at deltage fuldt ud skal du derfor bruge en pc og kunne optage lyd gennem pcens mikrofonindgang.

Du skal også bruge papir og blyant

Onsdag 1. desember kl. 10.40-12.00

Rom: Go'foten

 

Bo Kristensen

Bo Kristensen
Matematikkonsulent på Center for Undervisningsmidler i Odense.
Lærer i 12 år fra 1. ­ 10. klasse. 
Lærebogsforfatter på det danske Multi fra Gyldendal. 
Formand for det Danske GeoGebra Institut.